Project Articles

Nordplus Junior

Eleverne øver sig på virksomheder, vulkaner og cykler

25 august 2017
AUTHOR: Joan Rask
collaborating countries: Island, Danmark

Vulkaner og cykler i store mængder har det til fælles, at de virker overvældende, når man aldrig har set dem før. Islandske unge bliver næsten mundlamme, når tusindvis af cykler i København ruller forbi deres øjne - mens danske unge bliver fulde af ærefrygt og skal røre ved lava, når de møder en vulkan. Det slår aldrig fejl. Det fortæller Vala Guðný Guðnadóttir, der er lærer ved Verzlunarskóli Islands.

“Du lærer en masse blot ved at møde folk, tale sammen og gøre fælles ting,” siger Vala Guðný Guðnadóttir.

Hun har de seneste tre år deltaget i klasseudvekslingen. En aktivitet der indebærer at en hel islandsk klasse tager til København i en uge og samme klasse tager imod en dansk klasse i en uge på Island.

“Igennem deres kommunikation kan jeg se, at de prøver at lære af hinanden - de lytter til islandsk og dansk og forsøger at samle ord op fra hinandens modersmål,”

Og det er ikke kun sproget, der bliver undersøgt, når de islandske og danske elever og lærere mødes.

“Det overrasker dem meget, hvordan danskerne vil røre ved alting, og at de ikke har set et vandfald - ting der er helt almindelige for islandske studerende, og det giver dem en større selvbevidsthed om deres eget land,” siger Vala Guðný Guðnadóttir.

Kulturmødet kontra teori

For det islandske gymnasium handler den mangeårige aktivitet med klasseudveksling mest om det kulturelle møde, og det at åbne elevernes øjne for verden og mulighederne internationalt. For det danske gymnasium er det primære fokus mere den direkte læring via projekter og forsøg, hvor den teoretiske biotech-, kemi, eller fysikundervisning bliver afprøvet i praksis på vulkaner, vand- og energiløsninger, der er helt ukendte for danske unge. Under besøgene ser de det praktiseret i fuld skala hos islandske virksomheder.

Nils Kruse er fysik- og matematiklærer på Rysensteen Gymnasium i København. Første gang han besøgte Island, så han en side af Island, han ikke kendte.

“Jeg blev overrasket over, hvor meget innovation og energimæssig viden, de har på Island. Vores elever har ingen mulighed for at se de her ting i praksis i Danmark,” siger Nils Kruse.

Selvom de danske elever skal aflevere opgaver og har besøget som et del af pensum, er det ikke kun teori, de bringer med til Danmark.

“Det her er virkelig et kulturmøde! De bor i hinandens hjem og for en teenager fra København er det en enorm oplevelse at bo på landet på Island uden offentlig transport og være afhængig af andre, hver gang de skal et sted hen,” siger Nils Kruse.

Naturen eller et skønmaleri?

Naturen er en ressource, som islændinge ofte har lige uden for døren. På Verzlunarskóli Islands er Bertha Sigurdardottir international koordinator, og hun har fulgt udviklingen igennem mange år.

“Vi er rigtig glade for dette samarbejde med Rysensteen Gymnasium. Det åbner de studerendes øjne, og de bliver bedre til at se, hvad vi kan i vores eget land inden for forskning og innovation,” siger Bertha Sigurdardottir.

Hun fortæller, at besøgene gør, at der bliver stillet nogle andre spørgsmål.

“Vi har fx masser af vandressourcer i Island, men betyder det så, at vi kan gøre med det, hvad vi vil?” spørger hun.

Bertha Sigurdardottir peger på, at traditionel islandsk kunst altid viser naturen som mægtig, urørlig og helt uden beboelse. Men sådan er virkeligheden ikke længere.

“Vi ser nu, hvordan turismen slider på naturen. Der er brug for nye fag på skoleskemaet og via besøgene i Danmark ser vores undervisere eksempler på, hvordan klima- og forureningsproblemer bliver løst,” siger hun.

Internationalt udsyn - et tilvalg

For begge de to gymnasier er klasseudvekslingen et trin på vejen i den internationale skoling af eleverne. Det kræver fokus fra ledelsen og strategi på området. Anders Schultz er chef for International afdeling på Rysensteen Gymnasium og her er klasseudvekslingen med Verzlunarskóli Islands blot én blandt mange andre internationale aftaler.

“Vi har 13 partnerskoler over hele verden, og vi har valgt den islandske partner, fordi den giver vores biotech-klasser en utrolig spændende mulighed for at se teorien omsat til praksis inden for bæredygtig energi,” siger Anders Schultz.

Han har ansvaret for, at læringsudbyttet er højt, og det gælder hele paletten af fag og dermed fx også evnen til at rumme og kunne agere i kulturmødet og kende sin kulturhistorie - og her rummer den dansk/islandske relation en række dilemmaer, fordi Island var en del af Danmark helt frem til 1944.

“Vi lægger vægt på, at de danske elever skal besøge det islandske national museum, at de afkoder narrativerne og skal spørge deres islandske værter, hvordan indstillingen er over for Danmark,” siger Anders Schultz.

Han ved godt, at det giver anledning til en masse spørgsmål, hvoraf en del forbliver ubesvaret.

Underviserne vil gerne

Danmark og Island har mange fælles træk, der er store ligheder og der er en grundstamme i sproget, der er ens. Islandske børn lærer dansk i skolen, og Danmark er fortsat det land i verden, der modtager flest islandske unge på de videregående uddannelser. Island har nemlig behov for at supplere sit eget udbud af uddannelser på bachelor- og kandidat/master-niveau.

“For mange unge er Danmark en løsning, der er mere lige til, hvis de vælger at læse i udlandet,” siger Bertha Sigurdardottir.

Hun lægger vægt på, at klasseudvekslingen også giver lærerne noget.

“Vi har stor søgning fra vores lærere. De vil rigtig gerne det her,” siger hun.

Anders Schultz bekræfter.

“Vi har konstant minimum 26 lærere i gang med en partnerskole, hvor der er udveksling, og vi har aldrig problemer med at rekruttere,” siger han.

Både Bertha Sigurdardottir og Anders Schultz præciserer, at det handler om ledelsesopbakning, incitamentsstrukturer og en accept af, at klasseudveksling er tidskrævende og trækker ressourcer hos personalet.

Det handler om de unges dannelse, og hvis vi bidrager til, at de unge bliver bedre verdensborgere, så verden kan blive et bedre sted, er vi som gymnasium lykkes med opgaven - det er grundlæggende det, der driver os,” siger Anders Schultz