Project Articles

Nordplus Adult

Undervisere af tosprogede elever samarbejder

23 september 2016 | Denmark
AUTHOR: Joan Rask
collaborating countries: Danmark, Norge, Sverige

Hvordan giver jeg mine elever viden om, hvad der skal til for at lære et nyt sprog? Det kræver nemlig meget mere end ord og grammatik. Det problem ville Søren Lindskrog løse. Han er sproglærer på Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC), engageret i internationalt arbejde og passioneret sproglærer.

“Der er et enormt behov for undervisning i dansk som andetsprog, og det går sjældent så hurtigt frem, som elever og undervisere ønsker sig,” siger Søren Lindskrog.

Han drømte om mere faglighed, flere teoretisk funderede værktøjer til undervisningen af tosprogede elever - og det samtidig med at KVUC møder et stort pres fra nye elever, i takt med at antallet af flygtninge stiger voldsomt.

“I Danmark har KVUC den største koncentration af undervisere af tosprogede, vi har også det største antal elever, så i stedet for at lede efter ny viden i Danmark fik jeg idéen til et nordisk samarbejdsprojekt,” siger Søren Lindskrog.

Søren Lindskrog

Søren Lindskrog taler ved projektets afsluttende konference. Foto: Brian Toft Mouridsen, KVUC

Det blev en god beslutning. Skoler i både Norge og Sverige takkede ja til hans invitation. En projektansøgning til Nordplus blev sendt, og i dag - to år senere, har sproglærerne på de involverede institutioner en ny værktøjskasse, højere faglighed på området og ikke mindst en fælles bevidsthed om, hvad der virker, når elever skal lære et nordisk sprog.

Ledelsen skal comitte sig 

I Norge er resultaterne fra projektet løftet et skridt videre. Rektor Björg Haugland, Oslo VO Sinsen (Osloskolen) er meget tilfreds med projektet.

“Det var fagligt et vældig godt projekt, og vi har haft virkelig stor gavn af resultaterne,” siger Björg Haugland.

Projektet “Andetsprog i Norden”, som hun og de øvrige projektdeltagere endte med at kalde projektet, gav samtidig Osloskolen et ekstra skub i retning af national ekspert på området.

“Deltagerne har været rigtig gode til at dele viden og metoder med hinanden - både på tværs af deltagerlandene men også internt her i Norge,” siger Björg Haugland.

Som rektor oplevede hun en klar effekt, fordi metoderne konkret kunne implementeres i undervisernes hverdag - og det blev de.

“Det er helt afgørende, at et projekt passer til skolens identitet, og at ledelsen afsætter tid og ressourcer. Det er første forudsætning for succes,” siger rektoren.

Det er Søren Lindskrog helt enig i.

“Ledelsen skal involveres fra begyndelsen, og der skal være den nødvendige beslutningskompetence hos projektdeltagere - ellers kommer der ingen fremdrift,” siger han.

Konkret udbytte  

Både Søren Lindskrog og Björg Haugland peger på, at dette projekt har været særlig givtigt. Begge har erfaring med andre internationale projekter, hvor kulturforskelle, anderledes organisatorisk opbygning, forskellighed i uddannelsesmetoder og -niveauer gjorde, at det var svært at udvikle noget konkret.

“I Norden har vi samme oplevelse af, hvad et møde er, hvordan vi samler op, implementerer osv. Det giver ro til at arbejde med det faglige,” siger Søren Lindskrog. 
Måske derfor kunne projektet afsluttes med en stor fælles konference.

KVUC konference

Deltagere ved den afsluttende konference i København. Foto: Brian Toft Mouridsen, KVUC

 “Andetsprogslærere på mindre institutioner udgør ofte en lille gruppe, og de har stort behov for at komme ud og møde andre fagkolleger. Jeg tror, det er en af årsagerne til den massive interesse for konferencen,” siger Søren Lindskrog.

Hverdagens udfordringer

Den nye viden skal ud i klasseværelserne for at leve, og på konferencen blev alle nye værktøjer præsenteret. Der deltog mange undervisere fra KVUC, og på KVUC oplever Søren Lindskrog, at projektet har givet et stærkere fagligt fælles rum. Sådan er det også på Oslo VO Sinsen (Osloskolen). Her underviser Heidi Gretland i norsk som andetsprog. Hun var en af projektdeltagerne, og hun bruger fortsat de nye værktøjer dagligt.

“Vores tosprogede elever mangler typisk både ordforråd og viden om sammenhænge og begreber, og her hjælper de nye værktøj,” siger Heidi Gretland.

Tidligere var det ofte svært for hende at finde de faglige rum, hvor der blev arbejdet med denne type læringsprocesser, så for Heidi Gretland blev det en gave at arbejde nordisk med disse problemstillinger.

“Jeg har været med i internationale projekter i 12 år, og jeg har helt sikket lært mest her,” siger hun.

Og hun holder ikke sin viden for sig selv. Tværtimod. Først fik hun sine ca. 60 kolleger på Osloskolen på skolebænken, og faktisk har hun i samarbejde med kolleger udviklet et kursus, som nu bliver tilbudt til undervisere over hele Norge. Det er ikke forbeholdt sproglærer.

“Stort set alle fag kan få gavn af metoderne. Uanset om du underviser i historie eller matematik,” siger sproglæreren.

Det handler nemlig om den måde, eleverne lærer på. Her er tænkekort et af de bærende elementer i værktøjskassen.

Tænkekort viser vejen

Under projektet er der udviklet 35 konkrete værktøjer/metoder, som sproglærere kan bringe i spil. En af dem er otte tænkekort, der hjælper med kognitiv tænkning. Kortene visualiserer otte metoder til at opdele ord og begivenheder i systemer.

“Eleverne får kortene i hænderne, og så skal de finde ud af, hvilket kort der passer til en bestemt situation,” forklarer hun.

De metoder, som underviserne bruger, er fx at lære eleverne at tegne og bruge mindmap, når de skal forstå begreber og systematisere deres ordforråd. Et forløb kan bestå af, at eleverne først læser en novelle. Det kunne være novellen “At dræbe et barn”, der handler om en bilulykke.

“Det åbner for en dialog om årsag, virkning og konsekvenser - og det giver samtidig en masse samtale, hvor der skal skelnes mellem nutid, fremtid og datid,” siger Heidi Gretland.

Tænkekort på Osloskolen

Heidi Gretland underviser tosprogede voksne og bruger de nye Tænkekort, fordi det hjælper eleverne med at gruppere ord og vendinger. Foto: Arkivfoto fra Osloskolen

Disse metoder sikrer, at eleverne bedre kan huske, hvilke ord der passer til bestemte sammenhænge. En proces der tager lang tid, og som kræver mange gentagelser.

“Efter et år ser vi effekten, og jeg kan både høre og se, at det virker,” siger hun.

Project details 

Fakta

Projekt: Andetsprog i Norden

Periode: 2014-2016

Formål: Sprogtilegnelse på andetsprog med særligt fokus på læsning og aktivt ordforråd

Deltagere: Oslo VO Sinsen (NO), Københavns Voksenuddannelsescenter (DK), Voksenopplæringen i Tromsø (NO), Komvux Malmö Södervärn (SE), Folkeuniversitetet Sfi Malmö (SE), Københavns Sprogcenter. 

 

Konference

180 deltagere fra hele Norden

Afholdt foråret 2016 på KVUC

Stor interesse for deltagelse og mere end 50 personer stod forgæves på venteliste