Nordplus nyheter

Resultater af Nordplus Voksen ansøgningsrunde 2008-1

Eksportere til PDF Skriv ut

Vi har modtaget 105 ansøgninger til Nordplus Voksen i forbindelse med den første ansøgningsfrist til det nye Nordplus rammeprogram. Interessen for samarbejde inden for rammerne af Nordplus Voksen er klart forøget på grund af de nye muligheder, som programmet tilbyder.

Nordisk-baltisk samarbejde er åbenlyst meget relevant for mange aktører inden for voksenuddannelse og folkeoplysning. Alle aktører inden for voksenuddannelse og folkeoplysningen er repræsenteret i årets første ansøgningsrunde. Der findes traditionelle voksenuddannelsesinstitutioner såsom voksenuddannelsescentre, folkehøjskoler m.m., men også firmaer, forskningsinstitutioner og andre iblandt både ansøgere og partnere.

Når man ser på de koordinerende organisationer, er det ligesom de sidste år ansøgere fra Finland og Sverige, der er de mest aktive, efterfulgt af Danmark, Litauen og Estland.

Ansøgerne er for det meste interesseret i følgende emner: validering af realkompetencer, kvalitetsudvikling, sprogundervisning og integration, kulturarv og håndværk, klima og miljø samt styrkelse af forbrugernes kompetencer.

Programkomiteen besluttede at støtte 22 mobilitetsansøgninger og 21 projekt- eller netværksansøgninger. Her er en oversigt over de støttede netværk og projekter, og oversigt over støtte til mobilitet kan hentes her.

På grund af Nordisk Ministerråds sekretariats beslutning om ikke at gennemføre en ansøgningsfrist, før Nordplus ansøgnings-og afrapporteringssystem ARS virker tilfredsstillende, bliver efterårsfristen for Nordplus Voksen programmet aflyst.

Næste ansøgningsfrist for Nordplus Voksen programmet er 1. marts 2009.

Benedikta Harris

Ansvarlig redaktør: Hanne Alver Krum/SIU | Nettredaktør: Kari Risnes/SIU | Webmaster: Daniel Arnrup-Øien/SIU | (c) 2007 | Kontakt
Nordisk Ministerråd | Administrativ kontakt: SIU | Postboks 5020 | 5020 Bergen - Norge | Tel: 55 30 88 00 | Fax: 55 30 88 01 | Epost: siu@siu.no

Login