Nordplus Voksen Programmet har til formål at stimulere og udvikle alle former for voksnes læring: såvel formel, som ikke-formel og uformel læring. Hovedformålet med programmet er at styrke og udvikle samarbejde og at skabe netværk og partnerskaber på alle niveauer. Programmet støtter mobilitet, projekter og netværksaktiviteter i de nordiske og baltiske lande.
Kontakt dit nationale programkontor for mere information.
Nordplus Voksen Programmet støtter konkret mobilitetsaktiviteter, netværk og projekter som:
- Forberedende besøg
- Efteruddannelses-, studie eller undervisningsophold for undervisere og læringsansvarlige.
- Udveksling af elever og kursister i folkeoplysning og voksenundervisning
- Tematiske netværk
- Udviklingsprojekter
- Kortlægningsprojekter
Prioriteter i 2009
- Anerkendelse og validering af realkompetencer med fokus på udvikling af redskaber og metoder til dokumentation af kompetencer erhvervet i uformel og ikke-formel læring.
- Inddragelse af kursister i udviklingen af læringsprogrammer for at forbedre kvaliteten af undervisningen ved at tilpasse den de lærendes behov.
- Voksnes basisfærdigheder (dvs. læse-, skrive-, regne- og it-færdigheder) og sprogfærdigheder hos indvandrere og minoritetsgrupper i de nordiske og baltiske sprog (altså opholdslandets modersmål) samt andet sprogs undervisning hos lokalbefolkningen.
- Udfordringer af det moderne samfund med en særlig fokus på klima og miljø, men også fx entreprenørskab eller andre relevante emner.
Ansøgninger, der fokuserer på innovation og udvikling eller effekten af allerede implementerede tiltag vil blive prioriteret samt ansøgninger fra nye ansøgere og partnerskaber, ansøgninger med nye emner eller problemstillinger eller nye metoder og løsningsmodeller. Projekter, som går på tværs af organisationstyper og sektorer, har ligeledes høj prioritet.
Se venligst kapitel 4 i Nordplus håndbogen for yderligere information.

