Øget konkurrence imellem ansøgerne i 2014

I år var der mere en 3700 institutioner der søgte om de tilgængelige Nordplusmidler

Ansøgningerne er fordelt og tallene er gjort op. I år var der 643 ansøgninger, der konkurrerede om de 10.5 tilgængelige millioner euro på tværs af de fem Nordplusprogrammer. Det er en kende mere end sidste år, hvor 628 ansøgte. Samlet set ligger begge år imidlertid en del over antallet af ansøgninger i perioden 2008-2011, hvor gennemsnittet holdt sig på 600.

Konkurrencen om midlerne

Ansøgerne i år har søgt om mere end 2,6 gange mere end de tilængelige midler. Det siger lidt om den store konkurrence og efterspørgsel, der er for at få del i tilskudsmidlerne. Stor efterspørgsel er et gennemgående fænomen på tværs af alle programmerne, men størst findes den i Nordplus Voksen-programmet, hvor ansøgerne har søgt om 3.3 gange mere end de tildelte tilskudsmidler. Lavest konkurrence er der på Nordplus Sprog-programmet, hvor der er søgt om 1.9 gange den tilgængelige sum. Ansøgte og tilgængelige midler fremgår af nedenstående tabel

Program Ansøgte midler i mio. euro Tilgængelige midler i mio. euro  Ratio
Nordplus Adult 3.7 1.1 333 %
Nordplus HE 13.1 4.5 290 %
Nordplus Horizontal 2.7 1.2 217 %
Nordplus Junior 6.6 2.9 223 %
Nordplus Nordic Language 1.2 0.6 186 %
Sum 27.3 10.5 261 %

  

Her er det værd at huske på, at der bag hver ansøgning ikke blot gemmer sig en hovedorganisation, men også et antal af partnerinstitutioner, som indgår som medansøgere i ansøgningen. Kigger man på, hvor mange organisationer de 643 indkomne ansøgninger i virkeligheden dækker over, får man et tydeligt billede af, hvor mange der er om at søge de tilgængelige midler. For ansøgningsrunden i 2014 var det totale antal af ansøgerorganisationer således hele 3740. Som det fremgår af nedenstående tabel er der et imponerende spænd af organisationer fordelt over de forskellige lande (Obs! Tabellen er ikke frasorteret forekomster, hvor samme organisation optræder mere end én gang, fordi det indgår i flere projekter).

Program AX DK EE FI FO GL IS LT LV NO SE Total
Nordplus Voksent   48 52 47 7 1 34 56 76 42 57 420
Nordplus Videregående 8 376 95 426 47 31 176 86 80 416 526 2267
Nordplus Horisontal 1 35 32 43   1 16 43 40 45 44 300
Nordplus Junior 7 98 48 85 20 12 72 68 69 74 88 641
Nordplus Sprog 3 29 3 18 5 1 16 3 1 15 18 112
Total 19 586 230 619 79 46 314 256 266 592 733 3740

 

Forbered dig i god tid til næste år

Netop fordi konkurrencen om midlerne er så stor, råder vi dig til at planlægge i god tid med dine partnerorganisationer, så I kan få  ansøgninger af højeste standard afsted. Hvis tingene udvikler sig som vi forventer, bliver konkurrencen om midlerne til næste år strid, og kvaliteten af de enkelte ansøgninger bliver derfor mere end noget afgørende.
Husk i denne forbindelse at være opmærksom på de nationale oplysningsmøder, der afholdes til efteråret og at gøre brug af muligheden for råd og vejledning hos de nationale Nordpluskontorer.
Hvis du overvejer at ansøge om Nordplus Junior and Voksen midler, bør du være klar over, at der i disse programmer er mulighed for at søge om tilskud til forberedende besøg.  

factbox 

Evalueringen af ansøgningerne er i gang.
Beslutning om tilsagn af midler bliver truffet af Nordplus Programkomittéen, når den mødes den 27. maj, 2014.

Ansøgere får endelig notifikation i begyndelsen af juni.