Ansøgningsrunden til Nordplus 2019 er nu åben

02.11.18

Photo for news article on Call 2019

The Nordics/Norden.org

Ansøg­nings­runden for Nordplus 2019 er nu offentliggjort og fristen er 1. februar 2019.

Der er i alt 10 millioner euro er til rådighed i runden, hvilket inkluderer et ekstraordinært beløb på ca. 400.000 euro afsat af Nordisk Ministerråd til elevudvekslinger i Nordplus Junior.

Indkaldelsen af ansøgninger til ansøgningsrunden for 2019 er blevet offentliggjort og kan findes her.

Samtidig er Nordplus´ online ansøgningssystem, Espresso, blevet åbnet for nye ansøgninger, og Nordplus Håndbogen 2019, som er ansøgervejledningen til Nordplus, er offentliggjort på nordplusonline.org.

Nordplus programmet 2018-2022

Nordplus er Nordisk Ministerråds største program for uddannelsessamarbejde og livslang læring. Nordplus uddeler hvert år ca. 9,5 millioner euro i tilskud til projekter, netværk og udvekslinger af elever, studerende og lærere imellem de nordiske og baltiske lande.

Nordplus består af fem delprogrammer, der tilsammen dækker hele uddannelsesområdet i Norden og de baltiske lande:

  • Nordplus Junior er programmet for grundskole, ungdomsuddannelser og førskole
  • Nordplus Videregående er henvendt til de videregående uddannelser
  • Nordplus Voksen fokuserer på voksenuddannelse og folkeoplysning
  • Nordplus Horisontal er møntet på samarbejde på tværs af uddannelsesområdets forskellige sektorer
  • Nordplus Nordens Sprog retter sig mod samarbejde om de nordiske sprog inden for alle uddannelsesområder

Nordplus dækker de fem nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige – de tre selvstyreområder Færøerne, Grønland og Åland – og de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen.

Omkring 7.000 elever og studerende og 1.000 lærere tager hvert år på udveksling i et andet nordisk eller baltisk land med tilskud fra Nordplus. Samlet deltager ca. 2.800 uddannelsesinstitutioner og organisationer i projekter og netværk under Nordplus hvert år.