Skjul det ikke! Nordiske politi arbejder sammen om bedre inklusion
Et Nordplus-projekt kaster lys på nogle af de negative hverdagsoplevelser, som politielever med minoritetsbaggrund risikerer at møde, når de er i dialog med borgere og kollegaer.
Af Joan Rask
Når en politielev med minoritetsbaggrund træder ind på en politistation for første gang, er det ikke kun jura, patruljeteknik og kommunikation med borgerne, der skal læres. Det handler også om identitet, tilhørsforhold og mod til at stå ved den man er og bruge egne kompetencer.
Hvordan støtter man politielever i det? Og hvordan undgår praktikantvejledere og kollegaer på politistationerne, at politieleverne føler, at de er nødt til at skjule dele af sig selv for at passe ind?
Det spørgsmål har politiet i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark arbejdet med i Nordplus-projektet NORDCOP – Contribution to policing through diversity. Projektet har fokus på, hvordan praktikvejledere bedst muligt støtter unge med minoritetsbaggrund.
Kirsti Helene Messel er international koordinator ved Politihøgskolen i Norge, der er koordinerende institution på projektet.
– Vi opdagede, at alle de nordiske lande stod med den samme udfordring i forhold til rekruttering fra minoritetsgrupper. Oven i det fortæller studerende med minoritetsbaggrund, at de kompetencer, de troede skulle være en ressource, ikke bliver brugt i deres hverdag, siger Kirsti Helene Messel.
Et forskningsprojekt fra Oslo Metropolitan University* fra 2022 viser, at studerende med minoritetsbaggrund har omkring 8 procent højere sandsynlighed for at falde fra politiuddannelsen og 5 procent større sandsynlighed for at forlade faget – sammenlignet med kolleger og medstuderende med anden baggrund.
Kirsti Helene Messel er civil og har været ansat hos Norsk Politi i mere end 20 år, hvor hun har været projektleder på flere internationale samarbejdsprojekter. En af dem, hun ofte samarbejder med, er Antti Talvitie. Han er seniorrådgiver ved Police University College, en videregående uddannelsesinstitution i Finland, der uddanner alle nuværende og fremtidige politibetjente samt udbyder masteruddannelse i politiarbejde – og som også er en del af det finske politi.
– Praktikvejlederne har enorm betydning, fordi de guider politieleverne i deres første, virkelige møder med politiets arbejde ude på stationerne. De unge elever arbejder faktisk som politibetjente, men de er stadig under oplæring – og derfor betyder praktikvejlederens støtte og tilgang rigtig meget. En af projektgruppens konklusioner var, at hvis den praktiske uddannelse ikke fungerer godt, er der større risiko for frafald – og det er bestemt ikke hensigten. Alle elever skal føle, at de hører til i politiet – ikke at de står udenfor, siger Antti Talvitie.
Usikkerhed risikerer at føre til frafald
Kirsti Helene Messel peger på, at politielever med minoritetsbaggrund er en mangfoldig gruppe. Uanset om der er tale om forskellig etnicitet eller man tilhører et mindretal af den ene eller den anden årsag, er vokset op på et børnehjem eller har forældre, der er misbrugere, kan det opleves som skamfuldt eller noget, der bør skjules. Det er derfor vigtigt, at undervisere og praktikantvejledere ved, hvordan de bedst håndterer situationer, hvor eleven føler sig udfordret.
– Nogle studerende har fortalt os, at der konstant bliver spurgt til deres baggrund. Det må være udmattende, når alt, man ønsker, er at være en god politibetjent – men alting kommer til at handle om noget andet: hvordan man går klædt, hvad man spiser, eller om man er ‘loyal’. En studerende sagde: ’Når jeg arbejder i områder med mange indvandrere, siger folk: “Du er loyal over for dem – ikke over for os.’ Det er stærke vidnesbyrd, der viser, at det ikke er nok at sige, at vi ønsker mangfoldighed – vi skal også vise det i vores holdninger og handlinger,” siger Kirsti Helene.
For hvordan håndterer praktikantvejlederen, at en borger taler til eleven på et andet sprog end det nordiske? Hvad gør vejlederen, hvis eleven bliver spurgt: Hvor er du egentlig fra? Eller hvis kolleger er forudindtagen om elevens loyalitet, værdier eller madvaner. Den type spørgsmål kan være svære at håndtere for praktikantvejlederne, forklarer Antti Talvitie.
– Det var virkelig opmuntrende at se, hvor engagerede folk var i emnet. Politiet bliver nogle gange opfattet som gammeldags eller modvillige over for forandring – men vores deltagere var meget engagerede og de ville virkelig gerne skabe forbedringer, siger Antti Talvitie.
Både Kirsti Helene Messel og Antti Talvitie pointerer, at politiet i alle de nordiske lande har brug for diversitet – ellers repræsenterer de ikke samfundet og at politiet ofte har ry for at være meget homogene i forhold til etnicitet. Dette projekt har derfor også stor ledelsesmæssig bevågenhed.
– De studerende ønsker ikke at blive set som den særlige. De vil først og fremmest være politifolk. Så for os har det været vigtigt at vise, hvordan vi kan anerkende deres ekstra kompetencer uden at gøre dem til noget andet, siger Kirsti Helene Messel.
Når forskelle er en ressource
De præciserer begge, at minoritetsbaggrund giver værdifulde kompetencer i politiet: det er f.eks. sproglige evner, kulturel forståelse, indsigt i forskellige miljøer og livserfaringer fra andre dele af samfundet. På det punkt ligner de nordiske lande hinanden og Antti Talvitie præciserer, at det nordiske samarbejde gør løsningerne bedre.
– Vi har ét politi, og vi er nødt til at finde måder, hvor vi udnytter hver enkelt persons færdigheder og kompetencer. Derfor er det så vigtigt, at praktikantvejlederne har viden, idéer og strategier til, hvordan man sikrer, at alle politielever får et ensartet praktikforløb – samtidig med, at man kan opmuntre dem til at bruge deres individuelle kompetencer i praksis, siger Antti Talvitie.
Og Kristi Helene Messel tilføjer:
– Mangfoldighed skal ikke handle om det mangfoldige – det skal handle om kompetencer. Og det er det, vi forsøger at gøre noget ved, siger hun.
Projektgruppens arbejde er mundet ud i et undervisningsmodul og en kort video, baseret på eksisterende forskning fra nordiske forskere, tidligere studier på området og indsamlede fortællinger fra politibetjente med minoritetsbaggrund.
– Skjul dig ikke! Det, du gemmer, kan være det, politiet har allermest brug for – det er det overordnede budskab i vores video og i undervisningsmaterialet. Vi ønsker at vække følelser og vise, hvordan situationerne faktisk kan opleves, fordi vi tror på, at det at forstå følelsen bag situationen er en del af læringen, siger Kirsti Helene Messel.
Projektgruppen har også udviklet en lille kursusplan med læringsmål, som hvert land kan tilpasse og bruge på deres egen måde. På den norske politiskole er der allerede planlagt implementering af et pilotprojekt, hvor resultaterne afprøves.
Ingen quick fix – men et fælles ansvar
Hvorvidt projektet er en succes eller ej har de to ildsjæle svært ved at svare på.
– En af forskerne i projektet sagde: det er som at træne skydefærdigheder, hvis man skal kunne håndtere skarpe situationer, skal man træne jævnligt. Det samme gælder i forhold til, hvordan vi møder mennesker med andre baggrunde end os selv. Det kræver opmærksomhed hele tiden, siger Kirsti Helene Messel.
Antti Talvitie nikker:
– Vi kan ikke måle projektets effekt på de nordiske politikorps på kort sigt. Men vi kan se, om frafaldsprocenterne falder over tid og vi kan se på den feedback, vi indsamler fra både studerende og praktikvejledere, siger han.
* Attrition of Police Officers With Immigrant Background
* Politifolk med minoritetsbakgrunn slutter oftere (PolitiForum, Norge)
