Stor vilje til Norden blandt lærerstuderende 

Norske studerende arbejder med en præsentation af Norge for elever på den Nordiske Skole i Helsingfors.

Af Joan Rask, journalist 

At tale med hinanden på de skandinaviske sprog fungerer eksemplarisk godt – hvis man forstår hinanden! Men det er ingen selvfølge blandt nordiske unge. Det er et af budskaberne fra den gruppe, der deltog i Nordplus-projektet ”Språkkurser för nordiska lärarstuderande”.   

En af gæsterne var Åshild Søfteland, der er forsker og underviser på ”Institutt for språk, litteratur og kultur”på Høgskolen i Østfold, der ligger syd for Oslo, tæt ind mod grænsen til Sverige. 

-    I mine klasser taler vi næsten hver uge om det, vi oplevede, eller det, de studerende lærte i Finland. Samlet var de vældigt fornøjede, siger Åshild Søfteland. 

Hun peger på, at hele ugekurset var  godt tilrettelagt og meget gennemtænkt af arrangørerne. Når hun ser tilbage, var den største udfordring i projektet, at få de studerende til at melde sig til kurset.  

-    Mange af vores lærerstuderende forstår svensk rigtigt godt, fordi vi bor tæt ved grænsen, og derfor var det måske vanskeligt for nogle af eleverne at se værdien af kurset. Men jeg tror, det bliver lettere næste gang, fordi de nu kan læse og høre om tidligere studenters gode oplevelser, siger Åshild Søfteland.

Marcus Axelsson er også forsker og underviser på Høgskolen i Østfold, og også han oplever en betydelig forandring blandt de unges attitude til det nordiske. 

-    Det var meget lærerigt og positivt for vores studerende at få førstehåndserfaring med et flersprogligt miljø og opleve, hvordan norsk fungerer som sprog. De skulle undervise en skoleklasse i en time, og det gav dem konkrete erfaringer med børnenes opfattelse af norsk, og hvilke udfordringer der kunne opstå, siger han. 

Begge undervisere peger på, at der er stor uvidenhed blandt nordiske unge om potentialet i nabosprogene. 

-    Det overraskede mig lidt, hvor interesserede vores studerende var generelt. Det gav meget, at de var i det, vi kalder de sproglige landskaber, med tosprogede skilte alle steder i bybilledet. Det var ikke en del af programmet, men de spurgte selv, om der kunne arrangeres en forelæsning om det finske sprog - og det lykkedes, forklarer Marcus Axelsson. 

Faktum er, at Finland har to officielle sprog. Selvom mindst 5% af børnene vokser op med forældre, der har finlandssvensk som modersmål, og alle finske børn lærer finlandssvensk i skolen, er det ukendt for mange i de øvrige nordiske lande, at de kan kommunikere i Finland med deres skandinaviske sprog. Det forsøger projektet også at rette op på. 

Liisa Suomela er projektleder på vegne af  Hanaholmen, der er koordinerende institution. Hun viser gerne evalueringerne frem. Det er forståeligt, for 90% af de studerende vil anbefale kurset til deres medstuderende. Mange har svaret, at det mest udbytterige var besøg på skolerne og samtaler med finske elever og lærere. 

-    De unge er i gang med at opbygge deres egen professionsidentitet, så det er helt forståeligt, at de prioriterer skolebesøgene højt. Som arrangør er vores udfordring at opnå en god balance med de faglige forelæsninger, for teorien er også vigtig, siger hun.  

I programmet var der også indlagt middage med finske lærerstuderende, besøg på Nordisk Kulturkontakt og lidt fritid i Helsingfors.

-    Det er vigtigt, at de unge får kendskab til Finland, mens de er her. Det kan komme bag på deltagerne, at det ikke altid er let at forstå hinanden. Det kan godt lade sig gøre, men man skal gøre en indsats. Det gjorde de! siger Liisa Suomela. 

Fakta: 

Hanaholmen er et samarbejds- og kulturcentrum for Sverige og Finland. 

Citater fra evalueringerne:  

En dansk elever: 
”Alle elementer under kurset har været gode, lærerige, inspirerende og interessante. Der var en god balance mellem oplæg på Hanaholmen og udflugter i Helsingfors”

En norsk elev: 
”Dette har været en mindeværdig og indholdsrig tur, hvor alle har fået mulighed for at udforske deres kompetencer inden for nordiske sprog og lære mere om dem. Turen er virkelig værd at tage med på og er en unik mulighed for at lære om sprogsituationen i Finland. Jeg kommer til at få brug for denne viden senere i studierne. Jeg vil også gerne sende en hilsen til arrangørerne og sige tak for en rigtig god tur! Jeg sætter pris på alt det, de gjorde for os studerende!”