Gymnasieelever fik øje på Nordens minoritetssprog
Svenske og finske gymnasieelever fik et nyt blik på de kulturer og sprog, der ofte overses i Sverige og Finland. Samtidig mødtes de fysiske og udviklede i fællesskab et interaktivt landkort over minoritetssprog i Norden.
Af Joan Rask, journalist
Gymnasieelever ved generelt alt for lidt om minoritetssprogene i Sverige og Finland. Det var tre sproglærere enige om, da de tilfældigt mødtes i Danmark til et nordisk seminar. Den ene svensk og de to andre finske. En af dem var Satu Skogster, der i dag er vicerektor på Helsinki Upper Secondary School of Languages og fra august er hun rektor.
- Vi ville alle tre gerne vise vores elever, at Norden også rummer minoritetssprog og kulturer, som kun få kender til. Det var vigtigt for os, at de så den mangfoldighed, siger hun.
Satu Skogster fortæller, at det blev startskuddet til Nordplus-projektet ”Minoritetsspråk i Sverige och Finland”, der både skulle udvikle et interaktivt landkort og lære eleverne om minoritetssprog.
Der bliver nemlig talt finsk og finlandssvensk i Sverige og Finland, og de samiske sprog tales i både Sverige og Finland, men kan de mon forstå hinanden? De spørgsmål kan de færreste unge svare på, og det skal ændres, hvis man spørger Satu Skogster.
- Mange tænker ikke over, at der findes et stort svensksproget mindretal i Finland. Og i Sverige oplever jeg ofte, at folk spørger mig: Hvorfor taler du egentlig så godt svensk?, fortæller Satu Skogster, der selv tilhører de svensksprogede mindretal i Finland.
Det fysiske møde virker
Et vigtigt element i det nye samarbejde var, at de fik Nordplus-midler til at forberede projektet.
- Det er svært at idéudvikle i en travl hverdag. Det fungerede meget bedre, da vi sad sammen. Den mulighed gjorde en stor forskel for os, siger Satu Skogster.
Slutevalueringen viser, at lærerne var tilfredse, at målene blev nået, og at der kom masser af fællesnordisk dialog og samvær. Evalueringen fremhæver også, at det var inspirerende for sproglærerne at udvikle en hjemmeside. Men eleverne var også glade, fortæller hun.
- Det var sjovt at se, hvor ivrige Gøteborg-elever var for at lære og for at komme til Finland, siger vicerektoren.
Hun fortæller, at for mange elever ville rejsen være umulig uden finansiel støtte og at mange elever sagde, at de aldrig ville få en sådan oplevelse på en familieferie.
- Eleverne var meget taknemmelige. Det betød meget, at de lærte hinanden at kende. Det lykkedes, fordi de var med i hinandens timer, lavede mad, shoppede og spillede spil, siger hun.
For Satu Skogster var oplevelsen også værdifuld.
- Som gruppe fik vi skabt noget ret enestående. Det er værdifuldt at opleve, hvor ens og alligevel forskellige de nordiske lande er. Det er næsten som at se sig i spejlet fra en anden vinkel, siger hun.
Satu Skogster ville gerne fortsætte netværket, men desværre arbejder den svenske koordinator nu i udlandet, så det er uvist, om partnergruppen fortsætter.
- Jeg vil klart anbefale at deltage i nordiske projekter. Hvis nogen har lyst, er jeg altid interesseret, siger Satu Skogster.

Fakta
Nordplus Junior: Minoritetsspråk i Sverige och Finland
Gymnasieeleverne var på andet år. Projektet blev muligt, fordi de svenske elever kunne inddrage produktion af hjemmesiden som en del af deres pensum.
NB: Det interaktive kort over minoritetssprog er ikke længere online offentligt. Der arbejdes på en løsning, men det er usikkert, om det bliver muligt.
Koordinerende institution:
- Lerums gymnasium, Sverige
Partnerinstitutioner:
- Helsingin kielilukio - Helsinki Upper Secondary School of Languages
- Linnankosken lukio